De fyrretyve røvere

De fyrretyve røvere har ladt vente på sig. Vi gik forgæves i sidste uge, men kunne nu endelig teste alle de anbefalinger vi har fået på den. Butikken ligger på Frederiks Alle, og det var vist godt at vi havde bestilt i forvejen.

Falaflen var i en pita. Både falafel og brød var frisklavet. Vi fik med urtedressing og harissa-dressing. Vi fik med alle grøntsager, uden helt at vide dem alle, men der var i hvert fald agurk, bagt selleri, rød spidskål, grønt salat, mynte. Vi fik også, med stor succes, friterede broccoli og estragon mayo.

Falafel: Jææææævlig god falafel! Virkelig god i smag. Vi lurer lidt på om den havde været mere sprød hvis vi havde spist den frisk, frem for de 45 min det tog for os at komme hjem.

Brød: Brødet var ok, igen lurer vi på hvad friskhed/sprødheds forholdet er.

Sovs: Vældig god i smagen! God kvalitet i sovsen. Måske skulle den være fordelt lidt bedre.  

Salat/Grøntsager: Så godt og interessant!! Mynten var god, den bagte selleri var god, sprød kål. Virkelig god salat oplevelse.

Overordnet oplevelse: Pitaen her lever 100% op til al hypen. Vi fik også en ekstra side, friteret broccoli. Syyyygt god friteret broccoli. Virkelig bare en solid solid falafel som var pakket perfekt ind i lækre grøntsager og sovs.

Service: Søde gutter bag disken, det gik ret hurtigt.

Pris: 65kr og 30kr for broccoli. Altså den var vældig god, men det er lidt dyrt. Især i forhold til de andre steder der ligger i den kvalitetsklasse. Men de 30kr for broccoli havde vi med glæde betalt for tre gange.

Stjerner: N: 6, V:5,5, G:5,5 - 17 ud af 18

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Byens Pizza og Sandwich

søndag d. 14 februar 2021

Søndag d. 28.02.2021