The Falafel King

 

The Falafel King ligger på Århus rutebilsstation, og er fundet frem til via google søgning på gode falafler i Århus. Vi har alle gået forbi den meget gange og synes den så lidt skraldet ud. Fulde af selvtillid fra google søgningen blev i dag, dagen vi for første og sidste gang besøgte the king.

Falaflen var serveret i rulle. Hverken brød eller falafel var frisk, og vi kan ikke helt kortlægge hvilke grøntsager den egentlig indeholdte.

Falafel: Hang ikke sammen. Havde ikke nogen skorpe, og var lidt blød-dej-agtig. Anderledes smag og meget mørk i farven.

Brød: Kunne vi selv have købt i memets.

Sovs: Vild mængde. For sindssyg salt.

Salat/Grøntsager: Var der egentlig grøntsager i? Minimalt. Få syltede ting, som ikke bidrog med noget, og salten overdøvede dem bare.

Overordnet oplevelse: I hvert fald ikke vores konge. Den følelse af at man ikke klarer at tage en ølbong, og øllen eksploderer ud over ens ansigt og i munden; sådan var det her, bare med en saltsovs ud over det hele. Apropos, så er målgruppen her nok den rigtig rigtig fulde studerende på vej hjem fra byen.

Service: Underlig. En teenager med tre pubes-skæg-dun tændte noget arabisk musik for os da vi kom ind. En helt grøn butik.

Pris: 35kr – den billigste, men det afspejler sig også i kvaliteten.


Stjerner: 2 ud af 18

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Byens Pizza og Sandwich

søndag d. 14 februar 2021

Søndag d. 28.02.2021